Gårdhaven mod syd-vest er første møde. En lille tæt oase hvor oplevelsen er at være omkranset af natur. Vejen ser man ikke da carporten med vildvin og hegn af rionet med egefeu, klatrehortensia og eller blåregn skærmer. Vores yndlings concorde pæretrær står mod nordvest i haven, ind mod naboen så det ikke tager lys fra solcellerne på carportens tag.
Aftensol på terrassen, der til den ene side er lukket af ametyst farvede rhodedendron med smukt stedsegrå-grønt løv.
Regner det står drivhuset, der er bygget på huset lige ved siden af, klar med tørvejrshygge.
Stier fra carport til huset, til garagen, og rundt om huset af fliser eller som belægning vi støber på stedet af beton eller måske blot trædesten. Fokus på, at regnvand kan sive ned og at der derfor ikke er mere fast belægning end højst nødvendigt.
Stierne danner ramme for de bede der dermed opstår. Bede beplantes med omtanke for biodiversitet og at kunne tåle tørke, dvs. bunddække under stedsegrønt, hårdføre buske, løg og stauder, der kommer til syne fra februar og slutter med frosten i november. Træer hvor barken og løvet er smukt og taktilt prioriteres.
Vi vil give plads til frugttræer og bærbuske som skal være let tilgængeligt uden at tage sollys fra solcellerne på husets sydside.