Huset jongleres rundt på grunden

Først placerede vi det forstørrede kolonihavehus i læ af ladebygningen mod nordvest – markeret med grå. Se evt. Historie.

Anden placering blev helt bagerst på grunden, og delvist rundt om egetræet, som det ses på skitsen ovenfor, men det gav et lidt sjovt haverum.

Efterfølgende placerede Thorsager-arkitekten huset midt på grunden, og det gav anledning til en god snak med sælger, om de kan leve med det. Ja var svaret, men de ønskede lavt byggeri, så det blev lidt af et benspænd. Nedenfor ser du et par af de første skitser.

Der var dog fortsat mange udfordringer med, at skabe huset med de bedste sociale rammer. Vi ønsker mulighed for gode fællesskaber, fester for de mange venner og for bare os to. De krav var opfyldt i skitsen tegnet på baggrund af det forstørrede kolonihavehus. Gode specifikationer for arkitiekten at skitsere ud fra.

Plads til egne interesser i dit og mit rum (sy-værelse, behandlingsrum, hjemmekontor, gæsteværelser), der ved et salg kan ses som børneværelser, var også et krav vi gerne ville have opfyldt. Sidst men ikke mindst, vil vi gerne have gode køkkenfaciliteter og plads til det store HCA-maleri 2,5 m højt – så kva nabo-bespændet med lavt byggehøjde, hvordan fandt vi tilstrækkelig lofthøjde og samtidigt holder os under 3,6 m som udvendig maks.-højde?
Se yderliger tegninger under Konstruktion for at få indsigt i de løsninger vi fandt frem til, og som opfyldte vores ønsker, naboens ønsker og også var muligt at lave bæredygtige løsninger inden for.

Du kan også downloade flere udkast til de forskellige rumplaceringer vi arbejde med.